Charletan's Freja / Sif

Charletan's Freja

Charletan's Freja på udstilling i Vejen

DK 00688/2011

Sif er efter Theibelgaards Ockar og Charletan's Alistar
Født den 27. november 2010

HD: status A, Index oktober 2017:110

Sif har, fra hun var helt lille, været omtalt som "lynet". 
Dette både pga hun har en aftegning i nakken, der kan ligne et lyn, men så også fordi, hun er meget hurtigt.
Hun er lærenem og lærevillig, så hun er skøn at arbejde med. 

Sif har været på udstilling i DKK i sept 2012, hvor hun fik EXC 1, CACIB og blev BIR

Sif har været på markprøve som unghund hvor hun gik rigtig fint, og som sådan fik en rigtig fin dommerkritik, men desværre kom hun ikke for fugl.
Ligeledes som unghund, har hun været på anerkendt apporteringsprøve, hvor hun bestod med 30 point hvilket er maximum.

På klubbens hovedprøve i 2016 deltog hun i åben klasse, men der kom et rådyr forbi..så desværre.....

Dommerkritikken her lød:

Freja er ude i 2 omgange. Starter på stub i et stort anlagt søg, viser stor jagtlyst. Stilen er smuk, med langstrakt galop, farten er meget høj. Er lydig og velført. Fløjtes dæk da der springer en hare. I senere slip på raps, arbejder hun som i første. Er uheldig med parhøns, og preller disse, og går efterfølgende efter råvildt.

Sif bliver meget brugt på praktisk jagt, hvor hun både driver og apporterer fra land og vand, med meget stor energi.

Sif har indtil nu haft to kuld hvalpe hvorfra der er rigtig mange super gode jagthunde, der rundt omkring i både Danmark, Sverige og Tyskland bruges meget på jagt og det med stor tilfredshed fra førerne.. Vi får rigtig mange og gode tilbagemeldinger på at hundene, som Sif selv, er meget samarbejdsvillige og energiske-

En del af hvalpene er ligeledes præmieret på diverse jagtprøver og udstillinger.

Charletan’s Gucci: Apporteringsprøve bestået i Sverige, Flere gange Exc på udstilling i Sverige, og nu i 2017 blevet Svensk Udstillingschampion

Charletan’s Gabbi: Jagtanlægsprøve bestået i Tyskland

Charletan’s Ivan:   Jagtanlægsprøver bestået i Tyskland og udstillet med V 1

Charletan’s Isabella/Nuunu: Apporteringsprøve og Vand og slæb bestået med hhv 29 og 28 point

Charletan’s I’m Frida: Højtpræmieret på udstillinger i DK og Tyskland. Meget energisk jagthund

Men det er ikke kun jagt de dur til..

Charletan's Galina er i lære som redningshund i Berlin og gør det godt i den diciplin..

 
 
 
Charletan's Freja
i lære som apportør 5 uger gammel
Til apporteringstræning for første gang. Det er meget at holde øje med
Hygge med vores far
Super apportør.
elsker vand og hun er en super svømmer
Sommeren 2017. På vej til lidt sommertræning.
Charletan's Gucci. Nu svensk champion

Dejlig hilsen fra Niels, der ejer en hvalp efter Charletan's Freja/Sif

Charletan's Nuunu

Hej Niels og Jenny

 

Uopfordret vil jeg gerne skrive lidt om en af Sifs hvalpe, Charlatan´s Isabella, kaldet Nuunu, fra februar 2014.

Jeg ønskede mig en viljestærk hund, og det har jeg da virkelig fået! Hun har altid haft en stærk vilje, og har tillige udviklet stor selvstændighed og overblik.

Hun er stadig meget kåd og pjattet, når vi leger, men når vi træner, er til prøve eller på jagt, er hun meget rolig, fokuseret og velovervejet. Hun har altid styr på markeringer, når der falder flere fugle. Hun går lige lidt op i vinden, fanger færten, tager glad og spontant, og skynder sig hjem til far! At holde fast, indtil hun får besked på at slippe, har længe været en selvfølge, også fra vand. 

Fast stand er ikke noget vi har trænet. Det fik hun meget hurtigt styr på. Hun rejser villigt op apporterer sikkert.

Udfordringer har vi løst ved opmuntring, aldrig straf!! Da hun f.eks. ikke ville tage kaninen, tog vi lige 5 min. hvor jeg fik hende helt op at køre. svang kaninen og kastede helt uden at forlange at hun skulle vente. Hun sprang over den og kom tilbage med den i stor fart. Da så hun skulle vente, til hun fik et apport, ja, så fortsatte hun med at tage spontant hver gang. Så god kontakt, kærlighed, opmuntring og tydelige grænser, har været opskriften på at udvikle et venskab, så hun i dag vil gøre alt hvad hun kan for mig og omvendt!! Vi er de bedste venner Nuunu og jeg!

På jagt har hun allerede nu i en alder af godt to år vist sit værd. som f.eks. da hun efter en perfekt stand apporterede en kok der var løbet langt væk fra skudstedet. Da hun apporterede en anskudt hare, der var løbet i skoven. Da hun apporterede en gås, der på stive vinger sejlede langt ud over søen. Da hun efter en perfekt stand, apporterede en sneppe i et virvar af andre hunde, som egentlig ikke havde noget at gøre dér, men Nunnu bevarede roen og overblikket, brugte sin næse, og leverede sneppen!

Til prøve er hun ligeså cool. Hun har lige fået 29 points til den anerkendte apporteringsprøve. Hun mistede et points, da der blev skudt over duerne. Hun rykkede lige 10 cm. frem på enden. Så mister man jo et points, og det er da til at leve med. Hun var bare så klar og tændt!

Jeg har fået den bedste hund jeg kunne ønske mig. De gode anlæg har hun haft med hjemmefra. Resten er noget vi har fundet ud af sammen, Nuunu og jeg.

 

Med venlig hilsen

Niels Terkildsen